AI-forordningen i klart sprog: hvad betyder den, hvis I bruger AI-værktøjer?

AI-forordningen er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689. Den blev ændret i juli 2026 af forordning (EU) 2026/1744, kaldet »Digital Omnibus on AI«, som skal forenkle gennemførelsen af reglerne.

Kilde: EU-Tidende (EUR-Lex): Forordning (EU) 2026/1744 (Digital Omnibus on AI): artikel 1 nr. 5 (ny artikel 4) og nr. 40 (anvendelsesdatoer), læst 27.10.2026.

Kommissionen skelner i sin vejledning mellem at udvikle AI-systemer og blot at bruge AI-systemer, som en anden organisation har udviklet. Digitaliseringsstyrelsen bruger ordene udbyder og idriftsætter (på engelsk provider og deployer). En virksomhed, hvis medarbejdere bruger ChatGPT, Copilot eller Claude til arbejdet, bruger systemer udviklet af andre. Det er den situation, modulet handler om. Selv bygger eller ændrer I AI-systemer, så bør I afklare jeres rolle nærmere, fordi definitionerne står i forordningens artikel 3, som vi ikke gennemgår her.

Kilde: Europa-Kommissionen: AI Literacy – Questions & Answers; Digitaliseringsstyrelsen: AI Omnibus, læst 27.10.2026.

Reglerne gælder i trin. Forordningens første kapitler, herunder artikel 4 og forbuddene i artikel 5, gælder fra 2. februar 2025. To nye forbud i artikel 5 gælder dog først fra 2. december 2026. De fleste øvrige regler gælder fra 2. august 2026, mens reglerne for højrisiko-AI-systemer er udskudt, se afsnittet »Det andet, der ændrede sig i juli 2026« nedenfor.

Kilde: EU-Tidende (EUR-Lex): Forordning (EU) 2026/1744 (Digital Omnibus on AI): artikel 1 nr. 5 (ny artikel 4) og nr. 40 (anvendelsesdatoer); Europa-Kommissionen: AI Literacy – Questions & Answers, læst 27.10.2026.

På dansk: Udbydere og idriftsættere skal træffe foranstaltninger, der understøtter udviklingen af AI-færdigheder hos deres personale og andre personer, der arbejder med AI-systemerne på deres vegne. De skal tage hensyn til personernes tekniske viden, erfaring, uddannelse og træning, til den sammenhæng, systemerne bruges i, og til de personer eller grupper, som systemerne bruges på. Forpligtelsen kræver ikke, at man garanterer et bestemt niveau hos den enkelte. Det er vores egen gengivelse af den engelske tekst, ikke en officiel oversættelse.

Før ændringen skulle udbydere og idriftsættere ifølge Digitaliseringsstyrelsen »i videst muligt omfang […] sikre et tilstrækkeligt niveau af AI-færdigheder« hos deres personale og andre personer.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen: AI Omnibus, læst 27.10.2026.

Ændringsforordningen blev offentliggjort i EU-Tidende 24. juli 2026 og trådte i kraft på tredjedagen efter, altså 27. juli 2026. Kommissionens Q&A skriver »midten af juli 2026«; vi holder os til lovteksten. Ifølge Kommissionen gælder artikel 4 siden 2. februar 2025, og de nationale markedsovervågningsmyndigheder fører tilsyn og håndhæver reglerne fra 2. august 2026.

Kilde: EU-Tidende (EUR-Lex): Forordning (EU) 2026/1744 (Digital Omnibus on AI): artikel 1 nr. 5 (ny artikel 4) og nr. 40 (anvendelsesdatoer); Europa-Kommissionen: AI Literacy – Questions & Answers, læst 27.10.2026.

Svarene nedenfor er Kommissionens, fra dens Q&A om AI-færdigheder, medmindre andet står.

Skal medarbejderne have et certifikat?

Nej. Kommissionen skriver, at der ikke er behov for et certifikat, og at organisationer kan føre en intern optegnelse over kurser og andre tiltag.

Skal vi teste eller måle medarbejdernes viden?

Nej. Kommissionen skriver, at artikel 4 ikke indebærer en forpligtelse til at måle medarbejdernes viden. Lovteksten siger nu også, at I ikke skal garantere et bestemt niveau hos den enkelte.

Skal vi have en AI-ansvarlig eller et AI-udvalg?

Nej. Kommissionen skriver, at ingen bestemt styringsstruktur er påkrævet for at opfylde artikel 4.

Er et kursus et krav?

Ikke nødvendigvis. Kommissionen skriver, at der ikke er nogen faste krav eller obligatoriske kurser, og at tiltagene afhænger af sammenhængen. Kommissionen tilføjer, at det i mange tilfælde kan være ineffektivt kun at henvise medarbejderne til brugsanvisningen.

Gælder det, hvis medarbejderne bare bruger ChatGPT til tekster eller oversættelse?

Ja, svarer Kommissionen på netop det spørgsmål: Medarbejderne bør informeres om de konkrete risici, for eksempel at AI kan finde på fejl (hallucination).

Gælder det konsulenter og leverandører?

Artiklen omfatter også andre personer, der arbejder med AI-systemerne på virksomhedens vegne. Kommissionen nævner som eksempler en kontrahent, en serviceleverandør og en kunde.

Hvad kan der ske, hvis man ikke gør noget?

Kommissionen skriver, at de nationale markedsovervågningsmyndigheder kan give sanktioner og andre håndhævelsesforanstaltninger, at en sanktion skal stå i rimeligt forhold til den enkelte sag, og at det kan være mere sandsynligt, hvis der er bevis for en hændelse, der skyldes manglende oplæring og vejledning. Hvilke sanktioner der gælder i Danmark, gennemgår vi ikke. Sanktionerne fastsættes i national lovgivning.

Er der krav til bestemte brancher?

Nej, skriver Kommissionen, men sammenhængen og risikoen ved systemerne skal tages med i overvejelserne.

Kilde: Europa-Kommissionen: AI Literacy – Questions & Answers; EU-Tidende (EUR-Lex): Forordning (EU) 2026/1744 (Digital Omnibus on AI): artikel 1 nr. 5 (ny artikel 4) og nr. 40 (anvendelsesdatoer), læst 27.10.2026.

Kommissionen skriver, at udbydere og idriftsættere mindst bør overveje fire ting. Her er de som en kort arbejdsgang:

Kilde: Europa-Kommissionen: AI Literacy – Questions & Answers, læst 27.10.2026.

1. Få overblik. Hvilke AI-værktøjer bruger I, hvem bruger dem, og hvad bruges de til? Hvad er mulighederne og farerne?
2. Afklar jeres rolle. Bruger I kun værktøjer, andre har udviklet, eller udvikler eller ændrer I selv AI-systemer?
3. Vurder risici. Hvad skal medarbejderne vide, når de bruger værktøjet, og hvilke risici skal de kende? Fx forkerte svar og fortrolige data. Se Modul 3.
4. Lav tiltag og skriv dem ned. Tilpas dem til forskelle i viden og erfaring og til sammenhængen. Det kan være en kort workshop, spilleregler og en kontrolrutine for svar. Noter, hvad I har gjort, hvem det gælder, og hvornår I følger op.

Digitaliseringsstyrelsen nævner som eksempler på tiltag e-læringskurser, lokale AI-fagfællesskaber, ambassadører, nyhedsbreve og awarenesskampagner. Pakke D har en workshop på 45 minutter, som I kan bruge som ét af tiltagene.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen: AI-færdigheder, læst 27.10.2026.

Skabelonen hjælper jer med at skrive jeres arbejde ned. Den gør ikke i sig selv virksomheden »compliant« og er ikke et certifikat. Kommissionen skriver, at det at kopiere praksis fra dens samling af eksempler ikke automatisk giver formodning for, at kravet er opfyldt.

Kommissionen skal ifølge artikel 4, stk. 2, offentliggøre praktiske eksempler på, hvordan forpligtelsen kan opfyldes, og AI-Rådet skal ifølge artikel 4, stk. 3, vedtage anbefalinger. Tjek dem, når de udkommer, og opdatér notatet.

Kilde: EU-Tidende (EUR-Lex): Forordning (EU) 2026/1744 (Digital Omnibus on AI): artikel 1 nr. 5 (ny artikel 4) og nr. 40 (anvendelsesdatoer); Europa-Kommissionen: AI Literacy – Questions & Answers, læst 27.10.2026.

Ændringsforordningen rører ved mere end artikel 4. Her er tre ændringer, med forbehold for at vi ikke gennemgår dem i dybden:

• Kravene til højrisiko-AI-systemer gælder nu fra 2. december 2027 for systemer efter bilag III og fra 2. august 2028 for systemer efter bilag I.
• To nye forbud i artikel 5 (punkt ba og bb) gælder fra 2. december 2026: AI-systemer, der genererer eller manipulerer realistiske billeder, video eller lyd af en identificerbar persons intime dele eller seksuelt eksplicitte handlinger uden personens samtykke, og AI-systemer, der genererer materiale med seksuelt misbrug af børn. Forbuddene har afgrænsninger, som vi ikke gennemgår.
• Udbydere af AI-systemer, der genererer syntetisk lyd, billede, video eller tekst, og som var på markedet før 2. august 2026, har til 2. december 2026 til at opfylde kravet i artikel 50, stk. 2, om maskinlæsbar mærkning. Bestemmelsen retter sig mod udbyderne af systemerne.

Kilde: EU-Tidende (EUR-Lex): Forordning (EU) 2026/1744 (Digital Omnibus on AI): artikel 1 nr. 5 (ny artikel 4) og nr. 40 (anvendelsesdatoer), læst 27.10.2026.

Tre rigtige cases fra ai-cases.dk. Ingen er en sag om AI-forordningen.

• Offentlig sektorResultattype: Målt

  Svensk myndighed tog AI-riskprofil til kontrol af vab ud af brug efter afsløret skævhed

  Försäkringskassan · SEKvalitet 3 af 3

  Det viser: En svensk myndighed tog en AI-baseret riskprofil ud af brug efter journalisters undersøgelse af skævhed. Den svenske tilsynsmyndighed IMY afsluttede efterfølgende sit tilsyn.

• Transport og logistikResultattype: Målt

  Flyselskab dømt for chatbots forkerte svar: virksomheden hæfter for alt på sin hjemmeside

  Air Canada · CAKvalitet 3 af 3

  Det viser: Et flyselskab blev dømt for sin chatbots forkerte svar. Sagen er canadisk og handler om erstatning, ikke om AI-forordningen.

• Offentlig sektorResultattype: Målt

  Norsk fylkeskommune slukkede Copilot efter pilot: frarådes indtil videre af hensyn til persondata

  Vestland fylkeskommune · NOKvalitet 3 af 3

  Det viser: En norsk fylkeskommune konkluderede efter en pilot, at Copilot pt. ikke var tilrådeligt, med usikkert lovgrundlag efter GDPR og adgangsstyring som hovedgrunde.

• Det er ikke juridisk rådgivning og ikke en vurdering af jeres virksomhed. Afklar særlige spørgsmål med en jurist.
• Det er ikke en certificering, og en download eller et kursus opfylder ikke i sig selv et lovkrav.
• Det gennemgår ikke reglerne for højrisiko-systemer, for generelle AI-modeller, for gennemsigtighed over for brugere og for sanktioner og tilsyn i Danmark. Hvem der fører tilsyn med hvad i Danmark, afklarer I hos Digitaliseringsstyrelsen.
• Det kan blive forældet. Kommissionens praktiske eksempler og AI-Rådets anbefalinger (artikel 4, stk. 2 og 3) kan ændre billedet. Vi har tjekket kilderne 27. oktober 2026.

Læs mere hos myndighederne: Digitaliseringsstyrelsen om AI-forordningen og Europa-Kommissionens Q&A om AI-færdigheder.